Postjagt i sommerferien!
Sommerferien er den perfekte tid til at komme ud og opleve noget nyt.På Findveji finder du ruter i hele Danmark, der inviterer til oplevelser i naturen, lokale fortællinger, skjulte perler og aktive stunder sammen med familie og venner.Uanset om du er på ferie, på udflugt eller bare har lyst til at udforske dit nærområde, er der altid nye steder at opdage.
Find din næste rute og kom afsted.
Gå på opdagelse i sommerlandet
Vælg blandt spændende ruter over hele landet, oplev nye omgivelser og få inspiration til små og store eventyr i dit eget tempo.Undervejs kan du registrere dine besøg og følge dine oplevelser gennem sommeren.
Find vej i byerne
Herning Midtby
Aalborg Midtby
Bymidten i Aalborg er spændende at bevæge sig rundt i: bygget op med irregulære blokke og baggårde, med flere seværdigheder, brosten og små passager. Kan du finde de 34 kendte og mindre kendte seværdigheder i Aalborg midtby?
København - Fælledparken
I Fælledparken kan du prøve en spændende orienteringsrute gennem en af Københavns største og mest populære parker. Ruten leder dig rundt mellem parkens mange stier, grønne områder og velkendte vartegn, mens du navigerer fra post til post ved hjælp af kortet.
Dragør
På sydøstspidsen af Amager ligger hyggelige Dragør. Oplev byens velbevarede historiske bygninger og idylliske brostensbelagte stræder, mens du leder efter de 15 foto-poster. Som gammel fiskeri- og søfartsby har Dragør også et velbevaret havnekulturmiljø.
Find vej ved seværdighederne
Mindeparken i Aarhus
I området omkring Mindeparken i Aarhus finder du ikke kun Marselisborg Slot, Jysk Væddeløbsbane, Tivoli Friheden, Varna Palæet, Dyrehaven og flere isboder. Du kan også finde 32 faste poster på din tur rundt i de bynære skove.
Zoo København
Overvejer du en tur i Zoologisk Have i København? På denne spritnye Find vej-tur kan du nu finde foto-poster, mens du bevæger dig rundt mellem de mange forskellige dyr i parken. Kan du matche de 20 poster med, hvilke dyr, der hører til der?
Rytterknægten på Bornholm
Rytterknægten er Bornholms højeste punkt og beliggende i Almindingen, der er en af Danmarks største skove. Terrænet er meget kuperet, og man vil møde mange klipper og store sten, men også forskellige typer skov. Med andre ord: en helt unik naturperle.
Find vej på øerne
Rømø
Sydligt på Rømø finder du Vråby Plantage: en fyrretræsplantage omgivet af store, åbne klithedeområder og delvist skjulte sommerhusområder. Der er ikke langt til stranden, så hvad med en dukkert efter postjagten?
Fur
Fur er kendt for moler, fossiler, stejle klinter og smukke udsigter over land og fjord. Et kuperet landskab skabt af vulkansk aske, is, vand og mennesker. Start og slut din Find vej-tur på øens hyggelige campingplads - tag en overnatning eller to med og se, hvad Fur kan!
Bågø
Bågø er en perle i Lillebælt, der byder på en unik kombination af naturskønne omgivelser og autentisk landsbyliv. Øen tilbyder ro og naturoplevelser med både enge, små skove og strandenge. Bågø dækker et areal på ca. 6,2 km² - og det hele er med på kortet.
Find vej i klitplantagerne
Husby Klitplantage
Lige syd for Nissum Fjord ligger Husby Klitplantage, et spændende og varieret naturområde med både klithede, ædelgraner og Danmarks vestligste bøgelund. Posterne er placeret på stier, så her kan alle være med!
Lild Klitplantage
I det nordlige Thy ligger Lild Klitplantage. Nyd en rolig tur rundt i det smukke terræn og besøg i samme omgang det hyggelige fiskerleje Lild Strand. Det velbesøgte Bulbjerg er også inden for rækkevidde.
Tornby Klitplantage
Tæt på Hirtshals ligger denne højtbeliggende og vindomsuste klitplantage, hvor træerne vokser kun få hundrede meter fra havet. Vælg mellem flere forskellige ture i varierende sværhedsgrad.
14 dage gratis
Bliv medlem og få adgang til alle ture
Har du endnu ikke fået oprettet dig som bruger på findveji.dk? Fortvivl ej!
Du kan blive Find vej-medlem allerede i dag og få adgang til alle ruter og ture i hele landet.
Find vej i hele Danmark
Kom ud i naturen! Med flere end 300 ruter i Danmark, er 'Find Vej' din genvej til sjov motion og oplevelser i det fri.
Du logger ind og henter et kort, og hurtigt og nemt kan du finde vej til faste poster i skove, parker og byer - på egen hånd eller sammen med andre.
Kom ud i naturen! Med flere end 300 ruter i Danmark, er 'Find Vej' din genvej til sjov motion og oplevelser i det fri.
Du logger ind og henter et kort, og hurtigt og nemt kan du finde vej til faste poster i skove, parker og byer - på egen hånd eller sammen med andre.