Vil du registrere de poster, du har fundet, skal det foregå via PC.

Momhøje

6933 Kibæk

Bemærk: Tjek status på projektet, inden du tager afsted via linket Mere information herover.

Turen rundt i Momhøje

Naturcentret er det naturlige udgangspunkt for turen, og det er også her start og mål er placeret: Her er opstillet en kortkasse, hvorfra brugerne kan låne et lamineret kort.

De store storme i 2013 og 14 bevirkede, at store områder blev fældet. Klubbens korttegner Jan Mathiasen, Kibæk, tegnede et nyt kort. Nogle af posterne var også ødelagte og der var brug for lidt flere faste poster. I slutningen af 2015 blev der i samarbejde med kommunen opsat yderligere poster, så antallet nu er oppe på 60.

Legepladsen, mange shelters, flere bålpladser og alle faciliteter i selve Naturcenterbygningen gør stedet til et attraktivt værested. Selv om der næsten altid holder mange biler på parkeringspladsen mærker man stort set ikke de mange mennesker i området.

Værd at vide før du starter, postbeskrivelser og ruteforslag: - klik her (pdf)

Ringkøbing-Skjern Kommune har lavet en folder med yderligere information, som kan være interessant at have med under en tur i området. (www.rksk.dk, søg under Momhøje Naturcenter)

Følg dette link og se hvor Herning OK også har poster ude

Melding om beskadigede eller manglende poster kan sendes på mail til [email protected]

God fornøjelse!