Esrum Sø

3230 Græsted

Ruteforslag:

Vælg en rute og få adgang til spændende ture, som du kan printe eller følge med din telefon.

Find også lydposter med mobilen:

Playstore Appstore

Find vej og bliv klog på Esrum sø
Få søens geografi, kulturhistorie, dyreliv og oplevelsesmuligheder formidlet på en anderledes måde, med app'en TravelTales.

Du kan også høre hvor du kan gå i land med din kano og kajak og overnatte, og hvor du skal undgå at færdes af hensyn til fuglelivet i søen. Tilbuddet er sat sammen som et orienteringsløb, hvor du skal finde lydposterne for at få fortællingen. Der er ingen fysisk markering, fortællingen starter automatisk, når du ror eller padler ind i en radius af 20 meter fra posten. Du kan se posternes placering på kortet. App’en kan også bruges til at vejlede din færdsel. Kommer du til at bevæge dig for tæt på det beskyttede fuglereservat, giver app’en en diskret advarselslyd fra sig. 

Hent og installer TravelTales til iPhone eller android og vælg turen ”Find vej på Esrum Sø” på listen Find vej i DK. På android skal du selv starte turen. Husk at skru op for lyden og sørg for at GPS er tændt. Du kan teste lyden med playknappen inde i app'en, inden du går på vandet. På iPhone ligger play-knappen sammen med kortet, som åbner når du klikker på kort-ikonet. Posternes placering fremgår af kortet her i folderen og af kortet i app'en, som også viser din aktuelle placering.

Når turen er startet kan du lægge telefonen i en plastiklomme om halsen eller på armen så du stadig kan høre lyden, eller anvend eventuelt høretelefoner. Lydposten afspilles automatisk når du lokaliserer den, og du skal ikke rode med telefonen undervejs.
Der ligger 14 lydposter langs med kysten. Du kan finde posterne i den rækkefølge der passer dig - du behøver ikke finde alle på en gang.Hver fortælling varer ca. 1 minut og passerer du den samme post igen afspilles fortællingen på ny.

Har du ikke selv en kajak eller kano kan du kontakte Esrum Sø Kajakklub eller Fredensborg kajakklub, eller kanoudlejningen.dk, som også tilbyder kurser og vejledning

Kano Esrum Web