I 2023 opdateres Find Vej og vi introducerer en ny postjagt. Hvis du oplever problemer med registrering af poster skyldes det, at vi arbejder løbende på sitet. Rigtig god tur!

Idrættens Hus og Brøndby Stadion

2605 Brøndby

Bliv Find vej-medlem og få adgang til alle kort og ruter.

God tur!

Bliv medlem

Ruteforslag:

Vælg en rute og få adgang til spændende ture, som du kan printe eller følge med din telefon.

"Find vej på Damhusengen" er en oplevelsestur lavet som en simpel og sjov foto-orientering i området.
Løb/gå alene, som familie eller sammen med andre. Find posterne og billederne som hører til.
Find kortene i ruteforslagene.

Idrættens Hus, opført af Danmarks Idræts-Forbund, DIF, og indviet i 1974. Arkitekterne er Mikael Tarp Jensen (f. 1943) og Tarquini Mårtensson (f. 1933). Bygningen ligger i Brøndbyerne og er sæde for DIFs administration og for forbundskontorer for hovedparten af DIFs specialforbund samt for Team Danmark. I byggeriet er der desuden sportshaller, kursusfaciliteter og kursistboliger. Flere udvidelser har fundet sted, senest i 2005, da DBU flyttede til sit eget Fodboldens Hus. Bebyggelsesarealet andrager ca 25.000 m2.

Brøndby Stadion, beliggende i bydelen Brøndbyvester i Brøndby Kommune, er Danmarks næststørste fodboldstadion. Det blev oprindelig anlagt i 1965 uden tribuner, og efter en omfattende ombygning i 2000 fik det en kapacitet på 31.500 tilskuere, heraf 19.700 siddepladser. Løbende justeringer af tilskuerfaciliteterne har sidenhen medført, at der i dag er en totalkapacitet på 28.000 tilskuere, hvoraf 23.400 er siddepladser. Fodboldklubben Brøndby IF afvikler sine hjemmebanekampe på Brøndby Stadion. Tilskuerrekorden stammer fra den 18. juni 2003 mod F.C. København og lyder på 31.508 tilskuere.

I forbindelse med større Europa League og Champions League-kampe etableres der, i overenstemmelse med UEFA's regulativer, sæder på sydtribunen, hvilket indebærer, at den samlede kapacitet reduceres til cirka 26.000.